
Kurser for ledige buschauffører
UCplus tilbyder i samarbejde med de større busselskaber i region Midt, en række opkvalificerings-kurser der vil bringe dig helt tæt på et job som buschauffør, idet vi efter endt kursus anbefaler dig til et af busselskaberne i vores netværk. Det kunne fx være Arriva, Busselskabet Århus Sporveje eller Nobina, der tilsammen dækker alt fra handicapkørsel til skolekørsel og rutebus.
Kurset er sammensat som et 6 ugers forløb – bestående af en række enkeltstående AMU-kurser. Kurserne kan samlet - eller enkeltvis - indgå som en del af din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Tilmelding
Ring til UCplus i Hasselager på tlf. 8734 8070 eller mail: cq@ucplus.dk
Kursuskalender
Titel og AMU-kursuskode |
Kursusindhold |
Varighed |
Dato |
|---|---|---|---|
EU-efteruddannelse for buschauffører (40530) & Køreteknisk ajourføring (45122) |
Dette kursus varer 5 dage, hvoraf de 3 dage indeholder følgende obligatoriske fag: - Færdselsregler, regler for arbejdstid, køre-/hviletid. - Transportlovgivning og andre bestemmelser af relevans for erhvervstransporten. - Hjerte-lunge-redning. - Trafiksikkerhed, defensiv- og energirigtig kørsel, herunder orientering om ny teknologi. - Arbejdsmiljø, trivsel og helbred. - Brancheforhold, trafikkontrakter og trafikpolitik. Undervisningen indeholder mindst 2 individuelle køretimer for hver deltager. De sidste 2 dage gennemføres der avanceret køreteknik på bane. |
5 dage | Startdato: Uge 25, 32, 42, 49 og 52. |
Kørsel med vogntog (45311) |
Kørsel med vogntog kat. D/E er anhænger til bus. Mange busvirksomheder kører med cykel eller skitrailer, som kræver dette tillæg til kørekortet. Kortet giver også mulighed for kørsel med campingvogn og hestetrailer efter personbil. | 10 dage | Startdato: 20.08.2012 22.10.2012 |
Billettering og kundeservice (45288) |
Kurset giver forståelse for korrekt billettering, og kendskab til takster og zoner, med henblik på at kunne give kunden bedst mulig service og vejledning til deres rejse. Kurset har desuden fokus på de elementer der påvirker den gode serviceoplevelse. | 3 dage | 05.9.2012 14.11.2012 |
Sundhed for chauffører (45870) |
Kurset giver et anvendeligt og nødvendigt indblik i de sundhedsmæssige faktorer der påvirker buschaufføren hverdag med skiftende arbejdstider og forskellige stresspåvirkninger. Det giver desuden nogle gode bud på let motion i dagligdagen og chaufførrigtig kost. | 1 dag | 30.08.2012 08.11.2012 |
Rutebusadministration (46494) |
Kurset giver en hel nødvendig viden om de kontraktlige forhold og licitationsproblematikker en rutebusvirksomhed er underlagt. Det giver forståelse for at virksomheden skifter navn når et andet selskab vinder kørslen, om loven om virksomheds-overdragelse, der sikrer jobbet trods ny udbyder. Kurset giver desuden indblik i økonomi og vagtplanlægning. | 5 dag | 13.08.2012 22.10.2012 (Fortrinsvis dagskurser) |
Konflikthåndtering for personbefordringschauffører (43149) |
Kurset giver et godt indblik i de faktorer der påvirker samspillet mellem mennesker. Faktorer der kan bidrage til at optrappe, nedtrappe eller helt undgå en spirende konflikt. | 2 dage | 23.08.2012 01.11.2012 |
Kommunikation og kulturforståelse (45644) |
Kurset giver en god forståelse for en god kommunikation mellem mennesker – og mellem forskellige kulturer. Såvel blandt kolleger som passagerer er der en mangfoldighed af etniske danskere og forskellige trosretninger | 2 dage | 13.09.2012 22.11.2012 |
Kørsel med specielle busser (45317) |
Dette kursus tager udgangspunkt i de køreegenskaber og forhold som busser ud over ”normale busser” er påvirket af. Herunder kørsel med dobbeltdækkere, 3-akslede og meget lange busser. Der er desuden mulighed for kendskab til liftbusser og busser indrettet til særlige formål. | 2 dage | 20.09.2012 29.11.2012 |
NB: Datoerne er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.